Forårsseminar 4.- 5. marts 2027 - Er der en fremtid for den vidtgående specialundervisning ??



Torsdag d. 4. marts
09.30 - 09.50 Ankomst og morgenkaffe
09.50 - 010.00 Velkommen og morgensang
10.00 - 12.00
Når god ledelse handler om at turde vælge fra. Hvordan skaber vi plads til kerneopgaven i en virkelighed præget af stadig flere krav, forventninger og ambitioner?

I dette to timer lange oplæg inviterer Susanne Ekman os til at reflektere over vores egen ledelsespraksis. Hvordan navigerer vi i krydspresset mellem politiske ambitioner, organisatoriske krav og medarbejdernes og borgernes behov? Hvordan undgår vi, at vores gode intentioner skaber unødig kompleksitet? Og hvordan får vi modet til at skabe reel forandring ved også at holde op med noget? Et oplæg, der lægger op til både eftertanke, udfordring og fælles refleksion over, hvad vi som ledere skal gøre mere af – og måske især mindre af.
12.00 - 13.00 Frokost
13.00 - 15.00
Har specialskolerne en fremtid?

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen er både en tornado, som kan løfte dig op og udvide din horisont, og orkanens øje, der kan give dig ro og fokus, så du kan træffe dine egne beslutninger baseret på fremtidens mange muligheder. Anne er en af Skandinaviens – ja faktisk verdens – førende fremtidsforskere. Med sine store interesse og viden indenfor radikal forandring og transformation af tankegang, er hun i høj kurs som foredragsholder og provokatør over hele verden. Hendes hjerte ligger dog hos de mennesker, der ’kan og vil’: Dem, der tør være passionerede for, hvad de gør – og som ved at hårdt arbejde aldrig går af mode. Annes vision er at vinde Nobels Fredspris inden hun dør, ved at lære så mange mennesker som muligt, hvordan de forudser fremtiden. For så bliver man nemlig aldrig bange for den igen. Du ser hende meget tit i medierne. Hun har blandt andet været med i DRs populære radioprogram ’Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden’, og har været tv-vært på programmet ’NewScience’ på TV2 News. Anne er uddannet biolog og kandidat i statskundskab, har været medlem af Etisk Råd og er medforfatter på en lang række bøger.
15.00 - 15.15 Pause
15.15 - 16.15 Workshops - opdateres......
16.30 Et glas bobler i caféområdet
19.00 Middag
Fredag d. 5. marts
07.30 - 09.00 Morgenmad
09.00 - 09.30 Generalforsamling
09.45 - 11.45 Specialskolerne i den kommunale virkelighed – økonomi, prioriteringer og fremtid.
Roger Buch, ph.d. og forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, giver sit perspektiv på de politiske, økonomiske og organisatoriske mekanismer, der præger kommunernes prioriteringer. Med særligt blik for det specialiserede område sætter han fokus på, hvorfor specialskolerne oplever et stigende økonomisk pres, hvilke udviklingstendenser der tegner sig i kommunerne, og hvordan specialskoleledere kan forstå og navigere i den kommunale virkelighed. Undervejs inddrages deltagerne i debat og drøftelse af centrale dilemmaer og problemstillinger.
11.45 Afslutning og tak for denne gang
12.00 Frokost for dem, der har bestilt dette.